Covid19 retningslinjer for gymnaster

Følgende SKAL efterleves til alle træninger

·       Forældrene skal aflevere deres børn udenfor træningsfaciliteten og må således ikke komme med ind i gymnastiksalen. Aflevering af børn efter princippet ”kiss and drive”. Der ventes på barnet udenfor på p-pladsen. Undtagelsen er børn under 6 år, her må de gerne følges ind i omklædningsrummet.

·       Forældre til børn på spillopperne og mini team her henstiller vi til, at I venter ude på p-pladsen eller i jeres biler.

·       Der klædes om hjemmefra og det er ikke tilladt at bade. Omklædningsrummet forbeholdes toiletbesøg.

·       Inden man træder ind i gymnastik hallen, skal man vente på, at man har fået sprit udleveret af sin træner.

·       Medbringer man drikkedunk, må denne ikke deles med andre.

·       Generelt ingen kram, highfive eller lign. ( selvom det er svært, at lade være og vi savner det helt vildt, men det går ikke). Vi finder på noget andet.

·       Er man syg, viser tegn på sygdom eller er der det mindste mistanke om noget, bliver man hjemme fra træning.

·       Vælger man, at rejse til et ikke godkendt rejseland, skal man blive hjemme i 14 dage.

·       Hvis man er særligt udsat, opfordre vi til, at man ikke kommer til træning.

·       Der vil være afspritning af hænder, hvis man holder drikkepause på holdet.

·       Gymnasten skal spritte hænder inden man forlader gymnastiksalen.

·       Gymnaster der skal træne på det efterfølgende hold, skal vente udenfor gymnastik salen, til de igangværende gymnaster er færdige.

 

Vi følger de generelle regler i hos sundhedsmyndighederne, DGI og DIF.  Vi ønsker alle en god sæson 20/21 i Sakskøbing Gymnastikforening. Hjælp hinanden med, at passe på hinanden.

/ Bestyrelsen Sakskøbing Gymnastikforening