FORSIKRING
Som aktivt medlem i foreningens aktiviteter skal du selv sørge for, at du eller dit barn er dækket ved tilskadekomst. Dvs. at det er medlemmets egen fritidsulykkes forsikring, som træder i kraft i tilfælde af tilskadekomst. Foreningen har ingen forsikring, som dækker medlemmer.
Frivillige i foreningen er omfattet af foreningens forsikringer via foreningens medlemskab af DGI. Dvs. at hvis en frivillig kommer til skade eller får ødelagt sine briller i forbindelse med frivilligt arbejde i foreningen, så skal den frivillige kontakte formanden med henblik på at oprette en forsikringssag.